Danske virksomheder er kendte for at være bevidste om, hvordan de kan bidrage til et bedre eksternt miljø. Dette giver et godt image hos interessenterne, og fordi man også kan tjene penge på ikke at sende forureningen ud i naturen enten til luften eller til lossepladsen som forurenet affald.
Hvad enten man tilhører gruppen af virksomheder med høj potentiel risiko for forurenet udslip eller gruppen af mere servicerettede virksomheder uden denne risiko, har myndighederne givet nogle regler for, hvordan man skal opføre sig i miljømæssig henseende. Disse regler er minimumskrav, og mange virksomheder vil ikke nøjes med at overholde loven – de vil videre.
Dette giver anledning til at overveje, om ikke virksomheden skulle gøre en indsats for at kunne leve op til kravene i DS/EN ISO 14001 og/eller EMAS forordningen og dermed signalere internt og eksternt, at man mener noget med at være en miljøbevidst virksomhed, og at man gerne fortæller om sin miljøpolitik og sine miljømål.
En miljøbevidst virksomhed tænker holistisk. Det indebærer, at også leverandørernes miljøpræstationer granskes og søges påvirket – om nødvendigt. Husk på, at leverance af råvarer eller mellemprodukter, som er produceret efter utidssvarende metoder, kan give selskabet et blakket ry, selvom man forsøger at holde fanen højt i produktionsleddet.
Man kan sagtens være kendt for sine miljømæssige kvaliteter uden at gå til yderligheder. Det sker ved at bestemme, hvor højt overliggeren skal være over lovgivningen.
