Torsdag den 29. oktober 2009 afholdt Dancert en særdeles velbesøgt temadag for de certificerede leverandører af sand-, sten- og grusmaterialer.
![]() |
Dancerts Leder, Gitte Susan Olsen, fortalte om nyheder i Dancerts interne organisation herunder - bl.a. om baggrunden for, at Dancert nu er etableret som et selvstændigt aktieselskab, og hun orienterede om hvilke medarbejdere Dancert har i sin stab.
Endvidere orienterede hun om, hvilke problemer Dancert typisk træffer i branchen for tiden, om betydningen af, at man behandler reklamationer seriøst.
Endvidere blev det debatteret, at det er vigtigt for kunder i betonbranchen, at leverandører af tilslag har certifikat på overholdelse af DS 2426, og at et EC-certifikat ikke er tilstrækkeligt.
Gitte Susan Olsens oplæg:
Præsentation - Dancert del 1 (1.3 MB)
Lars Andersen fra Kroghs A/S holdt et indlæg om betydningen af finstof i betontilslag og lagde op til debat blandt de tilstedeværende.
Lars Andersens oplæg:
Præsentation - Kvalitet af finstof (181 KB)
Birte Asmussen og Bjarne Rasmussen fra Skanlab præsenterede udstyr til optisk sigtning og de muligheder optisk sigtning giver frem for traditionel mekanisk sigtning.
Mette Lauridsen fra Dalton A/S fortalte om, hvilke krav hun som producent af betonelementer stiller til sine leverandører af tilslagsmaterialer – bl.a. at de skal have certifikat på opfyldelse af DS 2426.
Mette Lauridsens oplæg:
Præsentation - En betonelementproducents behov (6 MB)
Thorkild Rasmussen fra Aalborg Portland A/S holdt et oplæg om tilslagsmaterialers pakningsegenskaber, metoder til bestemmelse af pakningsegenskaberne og hvorledes pakningsegenskaberne kan give væsentlige informationer, som sigtekurver ikke giver i sig selv.
Thorkild Rasmussens oplæg:
Præsentation - Tilslag-pakning-vandbehov (1 MB)
Præsentation - Dansk beton - maj 2003 - Sands vandbehov (3.9 MB)
Til slut blev der fra Dancert informeret om, den nye udgave af
EN 12620, at Dancert vil udsende reviderede certifikater inden årsskiftet, og at Dancert fremover vil specificere på www.dancert.dk hvilke produkter de enkelte leverandører har under deres certifikat hos Dancert.
Anders Elbeks oplæg:
Præsentation - Dancert del 2 (55 KB)
Hvis der er spørgsmål, kommentarer, ris eller ros vil Dancert være taknemmelig for en kort mail, som du kan sende ved at trykke her.




