Logo: Dancert, link til forsidenLogo: Teknologisk Institut, link til forsiden
Dancert
 In English In English  Netgroup Netgroup   Udskriv Udskriv  Søg Søg
Du er her: Dancert > Certifikat til Alfix A/S

Certifikat til Alfix A/S

Certifikat
Alfix A/S modtog i december 2010 certifikater fra Dancert for sin produktionsstyring af vådrumsmembraner til sikring af vandtæthed i gulve og vægge. Certifikaterne er såkaldte EC-certifikater, der giver Alfix ret til at CE-mærke sine produkter.

Dermed har en af landets største leverandører af vandtætningssystemer til vådrum opnået ret til at CE-mærke sine professionelle vådrumsmembraner. Alfix bliver den første danske producent, der kan levere et 2-komponent vådrumssystem med CE-mærke.

CE-mærkning
CE-mærkningen på produkterne viser, at Alfix overholder de fælles europæiske krav, der er omsat i virksomhedens ETA-godkendelser. Alfix har separate ETA- godkendelser både på 1-komponentsystemet 1K og 2-komponentsystemet 2K og kan nu supplere med helt nye certifikater fra Dancert.

2-komponentsystemet 2K fra Alfix blev således det første danskproducerede 2-komponent vådrumssystemsystem med CE-mærke.

Alfix er med sin certificering og CE-mærkning gået med i det førerfelt af virksomheder i branchen, der er gået fra de gamle nationale danske regler over til de nye fælles europæiske regler. Samme udvikling, som præger det meste af markedet for byggeprodukter i disse år.
CE-mærkningen giver virksomhederne adgang til at markedsføre produkterne i hele Europa, mens de gamle nationale godkendelsesordninger kun gjaldt for et enkelt land.

Med certifikaterne til Alfix vil de CE-mærkede produkter få en langt mere fremtrædende plads på markedet for vådrumsmembraner, og CE-mærkning vil herefter snarere være reglen end undtagelsen.

Teknisk chef, Allan Nielsen, Alfix A/S udtaler:
”Det glæder os, at vi er den første danske producent, som opnår CE mærke på et 2-komponentsystem. Som professionel, international byggematerialeproducent er det vigtigt for Alfix at være på forkant med udviklingen i branchen. Derfor er vi yderst tilfredse med de nye EC-certifikater på vores vådrumsmembraner.
Certificeringsforløbet med Dancert har været en rigtig god, konstruktiv og lærerig proces for os. Tidligere var kravene til os primært baseret på identifikationstest af produkterne. Nu og fremover vil kontrollen også indbefatte årlig audit, hvor kvalitetsledelse, produktion og laboratorieforhold gennemgås af Dancert. Det hjælper os på samme tid til både at holde fokus og samtidig få værdsat udførelsen af kvalitetskontrol, som der ofres store ressourcer på hos Alfix.”

Billedtekst på banner: "Hvordan bliver man certificeret?". Linker til beskrivelse om hvordan virksomheder bliver certificeret. Billedet viser udsnit af Dancert logo.
Billedtekst på banner: "Certificerede virksomheder". Linker til side over certificerede virksomheder.