Logo: Dancert, link til forsidenLogo: Teknologisk Institut, link til forsiden
Dancert
 In English In English  Netgroup Netgroup   Udskriv Udskriv  Søg Søg
Du er her: Dancert > Certifikat til SundsAlfa Betonvarefabrik A/S

Certifikat til SundsAlfa Betonvarefabrik A/S

Logo SundsAlfa Betonvarefabrik A/S

Certifikat
SundsAlfa Betonvarefabrik A/S modtog i maj 2011 certifikat fra Dancert for sin produktionsstyring af præfabrikerede gulvelementer til husdyrstalde.
Med certifikatet i hånden er SundsAlfa nu – som den første danske producent – berettiget til at CE-mærke gulvelementer til husdyrstalde.

CE-mærkning
CE-mærkningen på produkterne viser, at SundsAlfa overholder de krav, der fremgår af den fælles europæiske standard EN 12737.
Derfor gælder CE-mærkningen i hele Europa – ikke blot i Danmark.
Ved overgangen til CE-mærkningen har SundsAlfa derfor taget et vigtigt skridt i den overgang til fælles europæiske regler, som præger hele markedet for byggeprodukter i disse år.
SundsAlfa er den første danske producent, der med certifikat og CE-mærkning har sikret sig adgang til at markedsføre sine produkter i hele Europa – ikke kun de 27 EU-lande, men også EØS-landene som Norge og Island og de stadigt flere lande, der anerkender CE-mærkning.

Direktør Kenn Foldager, SundsAlfa Betonvarefabrik A/S fortæller, at gulvelementerne eksporteres til mange lande, og at CE-mærkningen ’åbner døre’ – ikke kun i teorien, men også i praksis.
F.eks. er der i flere af de østeuropæiske lande uden for EU stor opmærksomhed på CE-mærkningen, og der er også mere kontrol med det. Det giver derfor tryghed for kunderne, at SundsAlfa nu kan CE-mærke produkterne.
Om certificeringsprocessen udtaler Kenn Foldager, at samarbejdet med Dancert har været godt, og at de vanskeligheder, der har vist sig med indførelse af EN 12737, er blevet løst hen ad vejen. ”Det giver altid nogle vanskeligheder at være de første på et område. F.eks. er Danmark gået foran resten af Europa og har indført den fælles europæiske standard for armeringsstål – EN 10080 – tidligere end de fleste andre lande”.
På kort sigt giver det selvfølgelig noget ekstra besvær, men på længere sigt tror Kenn Foldager, at det vil være en fordel.

Dancert ønsker SundsAlfa Betonvarefabrik A/S hjerteligt tillykke med certifikatet!
 

Billedtekst på banner: "Hvordan bliver man certificeret?". Linker til beskrivelse om hvordan virksomheder bliver certificeret. Billedet viser udsnit af Dancert logo.
Billedtekst på banner: "Certificerede virksomheder". Linker til side over certificerede virksomheder.