Forespørgsel om certificering og udsendelse af bestemmelser (pkt. 1 og 2)
En virksomhed kan rekvirere informationsmateriale hos Dancert, forinden det besluttes at ansøge om certificering. Ved produktcertificering omfatter informationsmaterialet for hvert produktområde:
- Almindelige vilkår for Dancerts generelle bestemmelser for certificering
- Hvordan bliver jeg certificeret?
- Generelle bestemmelser for certificering i henhold til produktstandard
- Supplerende bestemmelser for certificering (jf. det enkelte produktområde)
- Bilag A - Ansøgning om certificering
- Bilag B - Prisliste (jf. det enkelte produktområde)
- Bilag C - Indberetning (jf. det enkelte produktområde)
- Bilag D - Log bog (kun for sand og sten)
Hvad angår certificering af ledelsesssystemer omfatter informationsmaterialet følgende:
- Almindelige vilkår for Dancerts generelle bestemmelser for certificering
- Hvordan bliver jeg certificeret?
- Generelle bestemmelser for certificering i henhold til ledelsessystemer
- Bilag A - Ansøgning om certificering
- Bilag B - Prisliste
Informationsmaterialet kan hentes under Bestemmelser og Bilag eller fremsendes uden beregning ved henvendelse til Dancert.
Orienteringsbesøg - frivilligt (pkt. 3 og 4)
Virksomheden kan anmode Dancert om at medvirke ved et uformelt orienteringsbesøg, inden virksomheden beslutter at ansøge om certificering. Under besøget orienteres om Dancerts virke og erfaringer samt om hvilke valg, der skal foretages før ansøgning om certificering. Fortolkningsproblemer kan afklares, og sammen med virksomheden kan det aktuelle stade for opfyldelse af certificeringsgrundlaget vurderes.
Dancert kan endvidere foretage en vejledende vurdering af, hvorvidt virksomhedens dokumentationsmateriale opfylder certificeringsgrundlaget forinden virksomheden ansøger om certificering.



